Selvbiografi i 5 kapitler

Selvbiografi i 5 kapitler

Af: Sogyal Rinpoche fra bogen: Den tibetanske bog om livet og døden

1 Jeg går hen ad gaden.
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg falder i.
Jeg er fortabt... jeg er håbløs.
Det er ikke min fejl.
Det tager en evighed at finde en udvej.

2 Jeg går hen ad den samme gade.
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg lader som om, jeg ikke ser det.
Jeg falder i igen.
Jeg kan ikke tro, jeg er på det samme sted.
Men det er ikke min fejl.
Det tager stadig lang tid at komme op.

3 Jeg går hen ad den samme gade.
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg ser, det er der.
Jeg falder stadig i... det er en vane.
Mine øjne er åbne.
Jeg ved, hvor jeg er.
Det er min fejl.
Jeg kommer op med det samme.

4 Jeg går hen ad den samme gade
Der er et dybt hul i fortovet.
Jeg går rundt om det.

5 Jeg går ned ad en anden gade.

Når jeg vandrer har jeg kun migselv og jeg bær min bagage på ryggen, og så er det enklere  at høre de tanker og følelser der fortæller hvorfor jeg ikke skal vælge en ny vej. Når jeg kan høre og mærke har jeg et valg. Så længe automatikken kør derudad er det vanskeligt, jo mere nærvær og stabilitet jo mere klarsyn. 
Gennem mindfulness kultiveres og styrkes nærværet. Gennem træning kan nærværet og årvågenheden blomstre også i den komplekse dagligdag de fleste af os lever i. Det er de færreste der kan vandre rundt i enkelthed resten af livet, med 6kg bagage og 1L vand. 
Digtet her inspirerer mig, selv om jeg ikke ved hvad der foregår, så ved jeg at når jeg får øje på det så er det mit valg og mit ansvar. Også når jeg vælger at bli på den samme vej.