Jeg er livsforsker og en kreativ sjæl. Jeg er uddannet MBSR mindfulness instruktør ved Mindfullife, Eve Bengta Lorentzen) i København, som er Danmarks mest dybdegående MBSR mindfulness uddannelse. For mig har mindfulness været nøglen ind i mit hjerte til at finde en stabil platform til at være jeg, i den meget foranderlige verden vi lever i. Jeg troede at jeg var forkert og bare jeg kunne lave om på mig selv, være hurtigere, tyndere, gladere, klogere, mere social etc.
- Det skete bare ikke.
Gennem mindfulness fandt jeg ud af at mine automatiske tanker, følelser og mønstre, ikke er støttende for mig og jeg behøver faktisk ikke følge tankernes råd, behøver ikke at identificere mig med følelserne og jeg kan bevæge mig ud af gamle til tider selvdestruktive mønstre, og jeg kan være en omsorgsfuld og kærlig ven til migselv.
Når jeg er rummelig og venlig mod mig selv er jeg også rummelig og venlig mod dem jeg møder på min vej. Jeg har været ramt af stress 2 gange med personlige omkostninger.
Stifinderen og nøglen til et balanceret liv var for mig et 8 ugers MBSR kursus.
-Derfor brænder jeg for dette kraftfulde værktøj.
Jeg fandt ud af at jeg manglede et værktøj til at forløse gamle som nye traumer, som blev ved med at skabe ubehag og stresse min krop. Jeg fandt TFT, som står for tankefeltterapi og EFT, som står for Emotionel friheds teknik. Det er to geniale teknikker når det handler om traumeforløsning i kroppen. Jeg har taget TFT/EFT udannelsen hos Heilesen & Mygind, førende indenfor TFT/EFT i danmark.
Jeg læser nu til psykoterapeut hos Mygind Institute, på tredie år. Set er en krops- og procesorienteret psykoterapeutisk behandlingsform der tager afsæt i oplevelsesorienteret psykoterapi. Dvs. Vi arbejder fra kropshjernen, og ikke fra tænkehjernen, og forløser ubehag og traume som nogle gange har ophobet sig i kroppen gennem mange år, eller som lige er sket, som trafikuheld, miste nogen, opsigelse eller andre kaotiske oplevelser. Jeg har selv prøvet behandlingsformen, da jeg er i egenterapi, og erfaret at kroppen slipper traume, gamle fastlåste energier, og healer.
Jeg er certificeret Meta sundheds terapeut fra Mygind Institute. En analyse form hvor vi kigger på kroppens symptomer og arbejder med traume som er forbundet med symptomerne.
Jeg er uddannet tøjdesigner og har haft Aascar brudekjoleforretning, hvor jeg designede og solgte brudekjoler og selskabstøj. Det der inspirerede mig mest i min forretning, var at se mennesker flytte grænser og gøre deres drømme til virkelighed. Nogen gange tør vi ikke engang indrømme overfor os selv hvad vi drømmer om, så når vi udtrykker vores indre sandhed, stråler vi på en helt særlig måde.
“Hej, jeg hedder Åsa Fabricius, jeg er 58 år født i Sverige men har boet det meste af mit voksne liv i Danmark.
Jeg er gift med Carlo og har to voksne sønner, og to børnebørn.”